Sakselampen

Sakselampen

18th September 2019 Aus Von oskar

Ingeniøren Erik Hansen står bag opfindelsen af Sakselampen fra 1952. Sammen med sin kone Ruth havde han i længere tid uden held ledt efter en passende lampe til deres hjem. De havde kigget på mange forskellige lamper rundt omkring i butikker, men ingen af dem passede ind i deres boligsmag. Derfor gik ingeniøren selv i gang med at opfinde en et funktionel lampestativ i træ, der kunne hænges på væggen, og som kunne trækkes ud og skubbes ind som en harmonika takket være “sakse”-anordningen. Da stativet var på plads, ville Erik Hansen finde en lampeskærm, som passede til hans design, og som passede til hans og fruens hjem. Erik Hansen tog lampen under armen og henvendte sig i Le Klints_i_Danmark_efter_1850/Le_Klint butik i Store Kirkestræde 1 i København, hvor der var et stort udvalg af lampeskærme. I butikken fattede de så stor interesse for sakselampen, at Le Klints direktør på daværende tidspunkt, Jan Klint, indgik en aftale med Erik Hansen om, at lampen skulle videreudvikles med henblik på senere at blive sat i produktion.

Fås i flere træsort-varianter

Erik Hansen gik hjem og arbejdede videre på lampen, og da den var færdig, fik den Le Klints allerede kendte foldeskærm i papir sat på, og derefter var den klar til at blive sat i produktion. I begyndelsen blev foldeskærmene lavet i karduspapir, men i dag fremstilles 95 procent af foldeskærmene i plastic. Sakselampen kom således i produktion i 1952, og den blev produceret i forskellige træsort-varianter: eg, lys bøg eller valnød, og den blev hurtigt populær i mange hjem. I dag fås lampen også i sort eller hvid højglans, så uanset hvilken boligstil, man har, vil en sakselampe kunne passe ind, og den er da også forlængst blevet en dansk lampe-klassiker.