Det rigtige udstyr til dit hjemmefitness

Det rigtige udstyr til dit hjemmefitness

26th Januar 2022 Aus Von oskar

Hvis du har plads til det, kan du med fordel lave dit eget fitnessrum derhjemme. På den måde slipper du for transport til og fra et fitnesscenter, du behøver ikke at vente på, at bestemte maskiner eller redskaber bliver ledige, og du kan selv holde en høj rengøringsstandard. Du bør dog udstyre dit rum godt, så du får udnyttet det efter hensigten.

Hav styr på de overordnede elementer i rummet

Først og fremmest bør du overveje at anskaffe dig et egnet træningsgulv, så du ikke beskadiger gulvet i dit hjem. Du kan i dag købe bestemte plader, der både vil skåne dit gulv, og som også vil reducere støj, når du træner med vægte. Du bør også sørge for at have tilstrækkelig belysning, så du ikke kommer til skade under din træning, fordi rummet ikke er ordentligt oplyst. Udstyrer du rummet med et spejl eller en spejlvæg, kan du også overveje at sætte lysspots over spejlet, så du får det helt rigtige lys. Kan du godt lide at tage formbilleder før, under eller efter din træning, kender du helt sikkert betydningen af det rigtige lys netop her. Hertil kan du overveje at installere en lysdæmper, så du har mulighed for at skrue op og ned for intensiteten og finde det helt rigtige lys.

Anskaf dig det rigtige udstyr

Når du skal udstyre dit fitnessrum med udstyr, bør du først overveje, hvilken form for træning, du ønsker at bruge rummet til, samt mængden af plads du har at gøre med. Er du til funktionel træning, kan du komme langt med få redskaber, såsom kettlebells, håndvægte, sjippetov, bolde, måtter og eventuelt en TRX. Du kan for eksempel finde et stort udvalg hos www.gorillasports.dk, der har udstyr til forskellige træningsformer. Har du god plads kan du også overveje at investere i nogle konditionsmaskiner. Dette vil både være gavnligt for at få pulsen op, og du kan ligeledes bruge disse maskiner til både opvarmning og som en afslutning på din træning. Du kan også blande træning med vægte og konditionsmaskiner og lave en form for cirkeltræning. Mulighederne er praktisk talt uendelige.

Færre undskyldninger for at få trænet

Træning bør både være sjovt og få pulsen op, og den bedste træning er den, der bliver gjort. Har du et ekstra rum derhjemme eller en tom garage, kan du derfor overveje at investere i udstyr, så du kan træne hjemme. På den måde øger du tilgængeligheden og sandsynligheden for at være aktiv, og du kan ikke bruge undskyldninger, såsom dårligt vejr eller tung trafik, til at springe træningen over. Du behøver heller ikke at investere i alt udstyr på én gang, men i stedet tilføje flere og flere redskaber hen ad vejen. På den måde vil du også automatisk variere din træning, og du vil finde ud af, hvilke redskaber du virkelig har brug for i din træning. Både dit sind og din krop vil takke dig for at være fysisk aktiv, og det vil helt sikkert også løfte dit humør at holde dig i gang.