Find den rette belysning, når du indretter dig med plakater
Vi er rigtig mange, der godt kan lide at indrette vores hjem og skabe smukke og hyggelige rammer for vores hverdagsliv. Ikke mindst i disse år, hvor stadig flere også tilbringer mange arbejdsdage på hjemmekontoret, er indretningen vigtig, fordi vi tilbringer flere timer derhjemme, end vi ellers plejer.
Plakater skaber stemning
Er du en af de mange, der finder glæde i at bruge plakater i indretningen af dit hjem, er det vigtigt også at tænke den rette belysning ind. Nogle gange kan det være flot at sætte særligt spot på én af dine plakater. Andre gange er det mere vigtigt med en generel baggrundsbelysning, der kan lyse hele rummet op og lade dine plakater indgå i den samlede stemning, som du giver rummet med din indretning.
Brug LED-belysning
I dag bruger vi LED-belysning over alt, hvad enten vi taler om den hjemlige belysning eller belysning i offentlige kontorer og på arbejdspladser. Det sparer energi og belaster miljøet mindre.
Tidligere kunne det give lidt vanskeligheder at finde den rette belysning med LED-pærer, men i dag fås de i mange forskellige lysstyrker og med forskellige grader af farve i det hvide lys, så man kan skabe en lysstemning, som vi har kendt den fra de klassiske glødepærer. Det gør det også nemt for dig at finde en elbesparende LED-pære til at belyse dine plakater, så deres farver og motiver kommer bedst muligt til deres ret.