Hyggebelysning i soveværelset

Hyggebelysning i soveværelset

1st Mai 2020 Aus Von oskar

Med al den moderne teknologi, vi har til rådighed, så er det svært at slippe skærmen om aftenen, når vi skal sove. De fleste af os tager vores mobiltelefon, tablet eller bærbare computer med ind i soveværelset. Nogle af os har sågar en fladskærm stående i soveværelset, så vi kan følge med i vores yndlingsprogrammer på tv og streame tv-serier fra de store streamingtjenester. Men al den elektronik virker også forstyrrende på vores hjerner, og lyset fra skærmene kan gøre det svært at geare ned og falde i søvn. Ifølge søvnforskere bør soveværelset kun bruges til søvn og sex og ikke andet. Desværre er der mange af os, som har svært ved lægge mobilen og de andre skærme fra os i stuen, før vi går i seng.

Men hvad skal der så til, for at man kan få indrettet et soveværelse, som man synes er hyggeligt, og hvor man kan slappe af før søvnen. Jo, der skal fx være den rigtige belysning. Mange har en loftslampe hængende i soveværelset, som lyser rummet op, og det er der sådan set god mening i, for så har man det lys, man skal bruge, når man klæder sig af og på. Men derudover kan man indrette sit soveværelser med læselamper og hyggelamper, som kan anvendes til forskellige formål. Hvis man fx erstatter sin mobil med en god gammeldags bog og ligger og læser, før man skal sove, så er det relevant med en god læselampe. Læselamper bør hænge lige over sengen, så de giver et direkte lys ned på den tekst, du læser. Foretrækker du fx at høre lydbog eller podcast, så kan du fx vælge at have en natlampe med hyggebelysning stående på dit natbord. Så kan du ligge i det hyggelige skær og høre en god historie eller en favoritpodcast.

Romantisk stemning med lysdæmper

Er der lagt i kakkelovnen til en romantisk stund med din partner, så er lamper med lysdæmpere en god måde at skabe den helt rette romantiske og intime stemning på. Lampens design kan se ud på mange måder, så den passer til den type indretning du har i dit soveværelse. Men med et blødt lys og en lysdæmper kan du hurtigt få skabt en intim atmosfære.

Med forskellige lamper i soveværelset bliver det dermed muligt at skabe den helt rigtige stemning, og en dæmpet belysning kan også hjælpe dig med at geare ned og forberede dig på, at nu skal du sove. Du finder et bredt udvalg af lamper både hos din lokale lampeforhandler og online, hvor der ofte er gode tilbud at finde. Uanset om du er til danske designerlamper eller noget mere utraditionelt, kan du helt sikkert finde lamper til soveværelset, som passer til dine behov og smag. Husk dog at slukke lyset, før søvnen indtræffer. Ifølge søvnforskere får man den allerbedste nattesøvn, når man sover i et helt mørkt rum.