Hyggestemning i stuen og spisestuen

Hyggestemning i stuen og spisestuen

18th November 2020 Aus Von oskar

Med den rigtige lyssætning kan du sætte et personligt præg på din bolig og skabe den helt specielle stemning, som gør, at du i særlig grad føler, at det er dit hjem. Uanset om du har en stor eller lille stue, så vil der være behov for varierende belysning. Belysning kan være med til at få en lille stue til at virke større, og med den rette belysning kan du også inddele din store stue i mindre rum. Hvis du gerne vil have rummet til at virke større, så skal hjørnerne oplyses. Det kan fx være med gulvlamper. Du kan også hænge loftslys op, som er så kraftigt, at det oplyser hele rummet. Hvis du gerne vil have nogle „mindre rum“ i din store stue, så kan du fx hænge en lampe lavt over sofabordet, så den kun spreder sit lys på sofabordet og ved din sofa. Du kan også hænge små klynger af pendler op, hvilket ser meget dekorativt ud. Har du brug for læselys ved din lænestol, så kan du hænge en væglampe op, som sender et direkte lys ned på bogsiderne, når du sidder i stuen, imens lyset i øvrigt er dæmpet omkring dig. Dermed kan du skabe et hyggehjørne, hvor du sidder og læser gode bøger.

Hygge trods vintermørke

Skulle du sidde og tænke, at det er lidt noget pjat at gå så meget op i belysning, så kan du læse mere om, hvordan lyset påvirker vores adfærd i dagligdagen. Om vinteren, når det er mørkt og koldt, er der mange af os, som foretrækker at være indendørs. Vi kan fx samle familien til et måltid ved spisebordet. Vil du gerne skabe en hyggelig stemning, så find en lampe til spisebordet, som lyser direkte ned på bordet, så man kan se den lækre mad og spise og tale sammen, uden at man bliver blændet af lyset. Hvis du ikke har lyst til at have meget direkte lys ned over dit spisebord, så kan du vælge en lampe med lysdæmper.